tirsdag den 22. april 2008

Arvefølgen sikret

De raske Svende ønsker Carsten Heyn og Sanne tillykke med den lille ny, som kom til verden mandag aften kl 18.11 på Herlev Hospital.

Vilma bliver navnet til den lille murerprinsesse, som ved fødslen målte 50 cm og vejede 3450 gram.

torsdag den 17. april 2008

Man skulle ikke tro det....



...hvis man ikke lige ved det. Men Carsten Heyn kan i dag holde sin 35 års fødselsdag.

Vi kipper med flaget og ønsker tillykke.

søndag den 13. april 2008

De evige 2'ere

Heyns Raske Svende levede ikke op til favoritværdigheden og måtte nøjes med 2. pladsen i Vanløse Cup 2008.

I finalen blev en føring på to mål sat over styr, og det hele skulle afgøres i sudden-victory. Her havde De Raske Svende flere gode muligheder for at afgøre det hele. I stedet scorede de andre på en tilfældig chance, og for tredje turnering i træk måtte holdet forlade en turnering som tabende finalister.

Undervejs i turneringen viste svendene dog adskillige prøver på velgennemspillede angreb, lækre detajler og effektiv kynisme foran mål. Men trods flere storsejre på både 10 og 11 overskydende mål lykkedes det ikke at tage pokalen og præmiegaverne, som KUN gik til vinderne.

På billede ses Jesper Malm, Dennis Monberg, Carsten Heyn, Jesper Sillemann, Nicklas Poulsen og Allan Guldberg.

tirsdag den 8. april 2008

Programmet klar til Vanløse Cup

Heyns Raske Svende er trods manglende træning havnet i favoritpulje 1 til lørdagens Vanløse Cup.
Rutinen er til gengæld på plads, når holdet i sine indledende kampe møder følgende hold:

13:40 Softwarepeople 2
14:10 Nokia Hockey Klub
14:50 Hjv. Ballerup
15:40 Leatherman
16:30 NNE Pharmaplan

Alle kampe spilles i Hyltebjerghallen, og det er tilladt at møde frem og bakke de aldrende stjerner op.

lørdag den 5. april 2008

Klar til Vores Cup

De kække TV-reklamer er ikke til at stå for, og derfor forlader Heyns Raske Svende floorballbanen et øjeblik for at deltage i Vores Cup.

Turneringen afvikles med 12 indledende stævner fordelt over hele landet, hvor de bedste hold kvalificerer sig til finalestævnet i Valby.

Heyns Raske Svende er med på banen den 25. maj i Gladsaxe, hvor vores spil formentlig overgår dem i reklamerne - eller hvad!

Læs mere om Vores Cup på http://www.carlsberg.dk/