lørdag den 7. november 2009

Ny murerbalje til svendene

Heyns Raske Svende overraskede alt og alle, og snuppede pokalen med de store ører ved 3-mands DM i floorball for oldboys.

Som vanligt var svendene langsomme i optrækket, men da der først kom gang i blandemaskinen var der kun en vej, og det var fremad.

I det indledende gruppespil blev det blot til en 3. plads efter to uafgjorte kampe og et nederlag til guldfavoritterne fra FFK 1. De var også modtanderne i semifinalen, og mens de andre allerede havde finalerne i tankerne, satte svendene turboen til og satte kursen mod den øverste plads på skamlen.

I finalen ventede endnu et FFK-mandskab (FFK 2), som også blev sat til vægs af de effektive svende, som dermed nappede den guldbelagte murerbalje og medaljer af den fineste karat.

Slutstilling:
1. Heyns Raske Svende
2. FFK 2
3. FFK 1
4. Herlev FC

mandag den 7. september 2009

Højt at flyve og dybt at falde

Efter flot spil i de indledende kampe, nåede de aldrende spillere fra Heyns Raske Svende et spillemæssigt bundniveau i kvartfinalen, som blev tabt efter straffeslag.

Med mange nye spillere på holdkortet var forventningerne store til årets Hotboys Cup i Herlev. Rammerne fejlede bestemt ikke noget, og som altid var stemningen helt i top blandt de deltagende hold.

Den gode stemning blev overført til banen, og allerede i den første kamp blev de forsvarende mestre fra CBS Sport sat til vægs med cifrene 3-1. Efterfølgende blev det til 0-0 mod Ulvelse Undertackers, førstepladsen i puljen blev sikret med en sejr på 3-0 over et stærkt hold fra Centrum.

I kvartfinalen ventede Valby, som blot hentede en 3. plads i deres pulje, og alle regnede derfor med at semifinalepladsen var sikret. Det kostede. Folk glemte lige pludselig at floorball er en holdsport, og efter en helt igennem forfærdelig præstation endte kampen 2-2.

Afgørelsen skulle derfor findes efter straffeslag, og Jesper Malm, Martin Dehlsen og Rune Thomsen var klar til at afgøre kampen. Men ak ak ak, hvor var det skidt. Blot en enkelt gang i 10 forsøg lykkedes det at få bolden i mål, og Heyns Raske Svende måtte overraskende forlade turneringen inden det begyndte at blive alvor.

Stor tak til arrangørerne fra Herlev Hotboys for et godt stævne, som Ulvelse Undertackers i øvrigt vandt efter en tæt finalekamp mod Ørslev Falcons.

fredag den 26. juni 2009

Svendene klar til Hotboys Cup

Heyns Raske Svende er med, når landets sjoveste, bredeste, største og mest prestigefyldte pre-season stævne afvikles i Herlev-Hallerne den 5. september.

Det er fjerde gang turneringen afvikles, men alligevel skulle der ikke gå mere end 10 dage fra datoen for turneringen blev offentlig til at arrangørerne nu melder alle pladser optaget.

Følgende hold deltager i Hotboys Cup 2009:
Herlev Hotboys
Herlev Hitmen
CBS Sport (regerende mestre)
Heyn's Raske Svende
FF København (mestre fra 2007)
Centrum FC
Ørslev Falcons
Uvelse Undertakers
Valby FC
Hafnia Underdogs
Greve FC
Eggeslevmagle Eagles

Læs mere om Hotboys Cup her...

søndag den 24. maj 2009

Trætte ben sagde STOP

Trods flot spil og spektakulære mål, så blev 16/finalerne endestationen for Heyns Raske Svende ved Nationen Cup. Efter fem kampe uden udskiftere, ville benene bare ikke mere, og 16/finalerne blev derfor endestationen.

Floorballbanen var skiftet ud med græstæppet på banerne i Albertslund, men som vanligt skulle svendene lige bruge en kamp til at komme i gang. Den første kamp mod Team Tiger blev efter en lige kamp tabt 1-0 efter et tvivlsomt dømt straffespark.

Efter nederlaget i den første kamp havde svendene kniven for struben i de to sidste puljekampe, som skulle vindes for at opfylde målsætningen om at komme videre fra puljen for andet år i træk. Som forventet viste Heyns Raske Svende rutinen i de afgørende situationer, og med to solide sejre endte holdet på 2. pladsen i puljen.

Herefter ventede 32/finalerne, hvor de rutinerede drenge fortsatte i samme spor. Igen blev det til en sejr på et enkelt mål, da dagens fighter Johnny Heyn sendte bolden i kassen efter en formidabel solotur over en hel banelængde.

Sejren kostede dog de sidste kræfter i de gamle ben, og trods en helt igennem godkendt præstation over hele dagen, måtte svendene give fortabt i 16/finalerne.

Efter storspil i de indledende puljekampe varmede de raske svende op til kampene i slutspillet.

Trods et klart nederlag i 16/finalen, så levede Heyns Raske Svende op til forventningerne ved Nationen Cup.

Resultater:
Team Tiger - Heyns Raske Svende: 1-0
Ø.L.Alkoholdet - Heyns Raske Svende: 0-1
Heyns Raske Svende – Hackenbusch: 2-1
32/final: Heyns Raske Svende – RSK Wild Vikings: 1-0
16/finale: Heyns Raske Svende – AranthentermælkiGøteborg: 1-6

Topscorerlisten:
Allan Guldberg: 3 mål
Flemming: 1 mål
Johnny Heyn: 1 mål

mandag den 11. maj 2009

Kvartfinale blev endestation

Godt spil var ikke nok til en topplacering ved dette års Marselisborg Cup, da Heyns Raske Svende tabte kvartfinalen efter straffeslag til FFK.

Lækkert spil og flotte mål var hovedingredienserne, da Heyns Raske Svende iklædt funklende nyt spillertøj foldede sig ud ved den traditionsrige Marselisborg Cup i Århus. Allerede i det indledende gruppespil viste holdet lovende takter, hvor det blev til to stensikre sejre over henholdsvis ÅFS 2 og Århus Lokomotiva.

I ottendedelsfinalen blev også Sønderborg Hangovers udspillet på kryds og tværs til slutresultatet 5-0, hvorefter FFK ventede i kvartfinalen.

De havde til gengæld både heldet og dommerne med sig, så selv om det flotte spil blev fastholdt, ville bolden bare ikke ind bag ind yderst velspillende målmand i FFK-målet. Kampen endte derfor overraskende 1-1, og afgørelsen skulle findes i straffeslag.

Her svigtede rutinen hos de aldrende stjerner, og dermed kunne de gamle ben få en velfortjent pause inden der skulle festes lørdag aften.

Resultater:
Heyns Raske Svende – ÅFS 2: 3-0
Heyns Raske Svende – ÅFS Lokomotiva: 3-1
Heyns Raske Svende – Sønderborg Hangovers 2: 5-0
Heyns Raske Svende – FFK: 1-1 (nederlag efter straffeslag)

Officiel statistik fra MBC:
Carsten Heyn: 5 mål 0 assist 0 udv.
Allan Guldberg: 3 mål 2 assist 0 udv.
Tune Wulff: 1 mål 3 assist 0 udv.
Thomas Rother: 2 mål 0 assist 0 udv.
Martin Skou: 0 mål 2 assist 2 udv.
Jesper Malm: 1 mål 0 assist 0 udv.
Martin Dehlsen: 0 mål 1 assist 0 udv.
Michael Jonasson: 0 mål 1 assist 0 udv.
Claus Johnsen: 0 mål 0 assist 0 udv.
Morten Petersen (målmand): 0 mål 1 assist 0 udv.

lørdag den 18. april 2009

Til tops i Vanløse Firmacup

Heyns Raske Svende revancherede sidste års finalenederlag i Vanløse Firmacup, da de efter suveræn og effektiv floorballspil besjrede sidste års vindere med hele 6-2.

Der var ikke meget, som tydede på en turneringssejr til Heyns Raske Svende, da spillerne mødte frem til Vanløsehallerne til årets firmacup. Michael Jonasson var alvorlig bagstiv, Thomas Rother stressede med hans ufærdige køkken og Carsten Heyn (med spillertøjet) havde bare svært ved at finde vej til hallen.

Først fem minutter inden kampstart var spillerne omsider kommet i tøjet, og det var kun med hiv og sving, at holdet opnåede uafgjort i den første kamp. Generelt var spillet i det indledende kampe ikke særlig godt, men Heyns Raske Svende er som bekendt et godt turneringshold, så i takt med flere kampe i benene, blev spillet også mærkbart bedre.

Så helt efter planen snuppede holdet alligevel førstepladsen i puljen, og med lette sejre i både kvart- og semifinalen, stod holdet i finalen til et revancheopgør mod turneringens forsvarende mestre.

I modsætning til sidste år, hvor Heyns Raske Svende tabte i overtiden, så var der til gengæld ikke tvivl om udfaldet i år. For med flot og sprudlende floorballspil blev sidste års vindere effektivt sat på plads med et nederlag på hele 6-2.

Dermed kunne holdet bestående af Johnny Heyn , Carsten Heyn , Michael Jonasson, Thomas Rother og Allan Guldberg velfortjent lade sig hylde med både pokal og sponsorpræmier.

Resultater:
Heyns Raske Svende - Nokia Hockey Klub 2-2
Fabios FC 1 - Heyns Raske Svende 0-4
Heyns Raske Svende - Roerne 2-1
HFM - Heyns Raske Svende 1-6
Kvartfinale: Heyns Raske Svende - Kana Vin Drengene 4-0
Semifinale: Heyns Raske Svende - FC Skat 4-2
Finale: Heyns Raske Svende - Camo EL-Team 6-2

torsdag den 16. april 2009

Klar til Vanløse Firmacup

Heyns Raske Svende er efter en længere kamppause igen klar til hente fornemme resultater hjem til klubben.

Specielt sidste års ærgerlige 2. plads i netop Vanløse Cup må gerne forbedres, og de reske svende går derfor efter den samlede sejr i turneringen.

Holdet, som til årets turnering består af Michael Jonasson, Thomas Rother, Allan Guldberg og brødrende Heyn har endnu ikke trænet sammen i år, men mon ikke de rutinerede spillere i vanlig stil viser noget flot og effektivt floorball.

Kampprogram:
14:10 Heyns Raske Svende - Nokia Hockey Klub
15:00 Fabios FC 1 - Heyns Raske Svende
16:20 Heyns Raske Svende - Roerne
17:10 Roerne HFM - Heyns Raske Svende

De fire bedste hold i puljen går videre til kvartfinalerne.