søndag den 24. maj 2009

Trætte ben sagde STOP

Trods flot spil og spektakulære mål, så blev 16/finalerne endestationen for Heyns Raske Svende ved Nationen Cup. Efter fem kampe uden udskiftere, ville benene bare ikke mere, og 16/finalerne blev derfor endestationen.

Floorballbanen var skiftet ud med græstæppet på banerne i Albertslund, men som vanligt skulle svendene lige bruge en kamp til at komme i gang. Den første kamp mod Team Tiger blev efter en lige kamp tabt 1-0 efter et tvivlsomt dømt straffespark.

Efter nederlaget i den første kamp havde svendene kniven for struben i de to sidste puljekampe, som skulle vindes for at opfylde målsætningen om at komme videre fra puljen for andet år i træk. Som forventet viste Heyns Raske Svende rutinen i de afgørende situationer, og med to solide sejre endte holdet på 2. pladsen i puljen.

Herefter ventede 32/finalerne, hvor de rutinerede drenge fortsatte i samme spor. Igen blev det til en sejr på et enkelt mål, da dagens fighter Johnny Heyn sendte bolden i kassen efter en formidabel solotur over en hel banelængde.

Sejren kostede dog de sidste kræfter i de gamle ben, og trods en helt igennem godkendt præstation over hele dagen, måtte svendene give fortabt i 16/finalerne.

Efter storspil i de indledende puljekampe varmede de raske svende op til kampene i slutspillet.

Trods et klart nederlag i 16/finalen, så levede Heyns Raske Svende op til forventningerne ved Nationen Cup.

Resultater:
Team Tiger - Heyns Raske Svende: 1-0
Ø.L.Alkoholdet - Heyns Raske Svende: 0-1
Heyns Raske Svende – Hackenbusch: 2-1
32/final: Heyns Raske Svende – RSK Wild Vikings: 1-0
16/finale: Heyns Raske Svende – AranthentermælkiGøteborg: 1-6

Topscorerlisten:
Allan Guldberg: 3 mål
Flemming: 1 mål
Johnny Heyn: 1 mål

Ingen kommentarer: