tirsdag den 20. april 2010

Missede finalen trods chokstart

Det lykkedes ikke Heyns Raske Svende at gentage sidste års turneringssejr ved Vanløse Cup. Endestationen blev semifinalen, hvor det blev til et smalt nederlag til de senere guldvindere fra CFC.

Undervejs havde de aldrende svende til fulde vist potentialet. Efter at have fejret angrebsprofilen Carsten Heyns 37 års fødselsdag på behørig vis med lagkage og boller fik holdet for alvor tændt op under kedlerne. Og efter fire sejre og en uafgjort i de indledende puljekampe satte holdet sig solidt på puljens 1. plads forud for slutspillet.

Hverken modstanderne i 1/8-finale eller kvartfinale voldte de store problemer, hvor det blev til to sikre sejre på 3-2. I semifinalen ventede turneringsfavoritterne fra CFC, som primært bestod af nuværende , tidligere og kommende liga- og landsholdsspillere fra primært Hvidovre.

Heyns Raske Svende, som på dagen bestod af Brødrene Heyn, Ole, Christian, Rother og AG, satte fra start favoritterne under et tungt pres, og halvvejs i kampen var holdet fortjent foran 3-1.

En reducering og en dyr udvisning blev skæbnesvanger, og fra stillingen 3-3 formåede CFC at trække det længste strå til en smal sejr på 4-3.

Et ærgerligt nederlag, som hindrede svendene i en finaleplads for tredje år i træk. I stedet kan holdet glæde sig over en flot indsats, inden den i maj står på fodbold til Nationen Cup på Amager og Hotboys Cup i september.

Resultater:
Heyns Raske Svende - Stærkodder United: 2 - 1
USG2 - Heyns Raske Svende: 0 - 3
Heyns Raske Svende - Jailbreakers: 4 - 3
Heyns Raske Svende - Arbejdstilsynet I: 10 - 2
Viking`s stjerner - Heyns Raske Svende: 3 - 3
1/8 finale: Heyns Raske Svende - Gentofte Hockey Klub: 3-2
Kvartfinale: Heyns Raske Svende - CBS Ladykillers: 3-2
Semifinale: CFC - Heyns Raske Svende: 4-3

Ingen kommentarer: